Vælg den rette farve til stuen

Har du planter om at male væggene i din stue, men er du i tvivl om, hvilken farve du skal vælge? Farver har generelt stor betydning for vores humør og dermed også stemningen i dit hjem. Det er derfor ikke en beslutning, der bør taget alt for let på. Når du finder malerpenslen frem – eller får hjælp af f.eks. denne maler i Horsens, er det derfor en god idé at spørge dig selv, hvilken stemning du gerne vil skabe i stuen – og så kan du begynde at tænke på, hvilke farver du godt kan lide og hvilke farver, der gør dig i godt humør. Vi har her samlet nogle tips, der kan hjælpe dig med at vælge de rette farver til din stue.

Vælg de lyse farver

De mørke farver signalerer ro, imens de lyse farver signalerer aktivitet. Det kan derfor være en god idé at vælge mørke farver til de rum, hvor du skal slappe af og falde til ro, f.eks. i soveværelset, hvorimod det kan være en god idé at vælge lyse farver til de rum, hvor du er social og aktiv sammen med venner og familie. Du bør derfor gå efter lyse farver i lige netop den farveskala, som du godt kan lide. Det kan f.eks. være gul, lysegrå eller lyserød. Endnu en grund til at vælge de lyse farver i stuen er, at den åbner rummet op og får det til at syne større, hvorimod de mørke farver ofte gør det modsatte.

Leg med farverne

Der er ingen, der siger, at du skal vælge én farve og så bruge den overalt i rummet. Især i stuen, hvor der generelt er meget aktivitet, kan du slippe afsted med at lege med farverne, f.eks. ved at male en enkelt væg, mens du lader en anden forblive hvid. Det giver et godt farvespil, og det er også en god måde at få lidt mørkere farver ind i stuen, hvis du gerne vil det. Det er altså ikke forbudt at male en væg mørkeblå eller mørkegrå, hvis blot du holder dig til én væg.

Vælg farve efter energien

Forskellige farver tilfører forskellige energier til rummet. Vi gennemgår derfor her kort de forskellige farver og deres energier:

  • Blå modvirker stress og skaber en afslappende stemning.
  • Grøn tilfører harmoni og hjælper dig med at slappe af.
  • Gul hjælper dig til at tænke klart og opfordrer til kommunikation.
  • Orange indbyder til aktivitet og til at være social.
  • Rød kan give masser af energi, men kan også få blodtrykket til at stige.
  • Hvid renser tankerne og skaber klarhed.

Man kan altså sige at især blå og grøn egner sig godt til f.eks. soveværelset, hvorimod gul, orange og rød egner sig godt til sociale rum som f.eks. stuen, køkkenet og spisestuen.