Microsoft Dynamics programmer

Microsoft står bag mange forskellige softwareprogrammer. De fleste af os kender Windows, Word, Excel, Outlook mv. Men Microsoft er også udviklerne bag en hel Dynamics pakke, hvor software er udviklet til virksomheder. Her kan man købe softwareprogrammet Microsoft Dynamics 365 Business Central, hvor en virksomhed får et omfattende program med funktionalitet til at styre alle de administrative processer i virksomheden. Programmet kaldes i daglig tale for BC.

BC bliver anvendt af mange virksomheder i hele Danmark – se mere her.

Programmet giver effektive arbejdsprocesser og gør det nemmere for medarbejdere at udføre de forskellige administrative opgaver. Det er nemmere at bogføre, styre kundedata og -projekter, danne sig overblik over ordrer samt lager mv. Programmet bliver også anvendt af mange virksomheder, der anvender styklister til produktion, idet det rummer et helt modul til at styre produktion og produktionsplanlægge. Igen handler det her om at gøre det administrative arbejde nemmere for medarbejderne og danne overblik over al data.

Programmet kan købes hos en Microsoft partner. Her køber man licens til programmet. En Microsoft partner kan også levere konsulenttimer til at installere programmet. Når man køber programmet, vil de fleste virksomheder have brug for hjælp til at installere det. Der skal oftest også laves lidt tilretninger til den enkelte virksomhed. Først og fremmest skal rapporter (brevhoved på faktura osv.) ændres til at have kundens logo mv. Men mange virksomheder vil ofte også gerne have hjælp til at tilføje et felt i programmet, eller få konsulenthjælp til at sætte kontoplan, styklister osv. op. Der er mange Microsoft partnere i Danmark og derfor kan man nemt finde konsulenter og udviklere, der kan hjælpe med at få programmet op at køre.

Mulighederne med BC er mange. Derfor vælger nogle også at få undervisning i programmet. Det er oftest givet godt ud, så man får forståelse for hvordan programmet er bygget, mulighederne og hvordan man arbejder i programmet. Undervisning er oftest 1-2 dage og så kan man det grundlæggende i programmet og er klar til at arbejde i det.

BC kan fås som on-premise og cloud i dag. Det har noget at gøre med licensen og infrastruktur. Dvs. hvordan programmet skal hostes og hvordan man vil betale for licensen; engangsomkostning eller månedlig betaling, hvor man lejer softwaren. Det er op til den enkelte virksomhed, og man vælger den form, der passer bedst til økonomi og nuværende forretningsstrategi og IT-infrastruktur. Vælge man en cloud-udgave er det muligt at få automatiske opdateringer med til programmet, så det automatisk bliver opdateret løbende, lidt ligesom Windows programmet som også bliver automatisk opdateret. Der er fordele og ulemper ved Cloud og on-premise og en Microsoft partner kan rådgive din virksomhed herom.