Julen er over os, og selvom det er hyggeligt med julefrokoster, æbleskiver og juleknas, kan det også nogle gange være en tung omgang.
Hvis du har brug for lidt afveksling, og har lyst til nogle anderledes aktiviteter i din juleferie, så kommer her 3 idéer til at skabe masser af anderledes (men hyggelig) julestemning. Og så vil dine børn selvfølgelig også elske dig for din jule-kreativitet.
Gåture i vinterlandskabet
Det er ikke for ingenting, at julesangen Winter Wonderland er en evergreen. Det er noget helt særligt, når træerne står frostklare og solen skærer gennem luften, der er frisk og kold på kinderne.
Der er ikke noget som en gåtur i det danske vinterlandskab, uanset om der er sne, eller om vi får en grøn jul. Efter en solid julefrokost er det rart at få nogle kilometer i benene. Tag godt med tøj på og kom ud af døren – du vil ikke fortryde det. Der findes massere af vandreruter og gode muligheder for turer i skoven over hele landet.
Afslapning i baghaven
Julen er hjerternes fest, og hvorfor ikke diske op med en romantisk juledate for to?
En frostklar nat og en kop varm kakao (måske med rom i?) kan fyre op for varmen, især hvis du fx har et vildmarksbad. Ejer du ikke et sådant, kan du jo give dig selv et oppusteligt spabad i julegave, og nyde den luksuriøse oplevelse af selvforkælelse året rundt. Der er plads til flere – så inviter vennerne eller dit hjertes jule-udkårne. Vil du have lidt vinterbade-fornemmelser, eller bare være sund, så kan I jo rulle jer i sneen først!
Børnefamiliehygge
Kravler ungerne på væggene af spænding i juleferien? Så er det et must med en aktivitet, hvor de kan få afløb for alt energien.
Rundt omkring i landet er der massere af naturlegepladser, der giver anledning til at udfordre sig selv motorisk og kreativt. Mange steder er der bålplads på legepladsen, så det er oplagt at lave en snobrødsdej og tage med under armen. Måske børnene har nogle venner fra børnehaven eller skolen, der vil mødes et sted? Så kan I få nogle timer til at gå, få røde kinder og være klar til julehyggen, når ungerne er krudtet af.